16-02-2020

Status Quo

I hvalpenes 3. uge er der stadig kun gang i at spise, at sove og at kravle lidt rundt i kassen. Dog kan Alex nu både se og høre, og er begyndt at gø med et højt bjæf efter sin mor. Han er virkelig underholdende og med stor personlighed. Han piler rundt i kassen på løftede ben nu, og vi må forhøje kassen med et ekstra bræt, så han ikke kravler ud allerede.

De brune labradorpiger er noget langtsommere i udvikling. Der mangler stadig nogle dage før de kan se og høre, og deres dag går med at spise og trille rundt. Der er dog lidt problemer med at den mindste hvalp er sulten noget oftere end de andre, og for ikke at den vækker de andre hele tiden, vil jeg tage den ud at die hos Dina for sig selv et par gange om dagen. Jeg har prøvet det en enkelt gang til morgen, og den nød virkelig at ligge helt roligt ved mors store mælkebar. Og alle fik en ordentlig lur bagefter.

Jeg viser portrætter af de tre labradorer såsnart de får øjne. Se i øvrigt i Galleriet for flere fotos løbende.