26-03-2020

Sidte dag for kuldet sammen

Nu er det sidste dag med kuldet sammen. I morgen bliver de 3 søstre hentet. Aston bliver hentet i overmorgen. Derfor er det ved at være slut her på siden, jeg lægger dog portrætter i Galleriet senere, som det sidste.

Sikke en oplevelse at have disse fantastiske små liv hos os, men lige nu trænger de alle til større udfordringer, og vores hvalpe indretninger er ikke længere nok til at beskæftige dem meget længere. Det skal op på et højere niveau, og det er lige præcis det de nye ejere glæder sig til lige nu. Hvalpene sover ikke så meget som før, og når de er vågne skal der virkelig være gang i den, og alle 4 hvalpe vil have opmærksomhed. Det er et stort arbejde, så det er godt at der venter nye familier til dem alle.

Jeg håber at vores arbejde og pasning af dette lidt umage kuld har skabt herlige, livsglade og kærlige familiemedlemmer til de kommende ejere. Vi har gjort alt hvad vi kunne, og til gengæld fået stor glæde og ubetinget kærlighed igen. 

Der er lidt flere fotos i Galleriet og et par nye videoer her nedenfor