Historien om Noomi - scroll ned for at se begyndelsen

15-11-2021

Noomi er nu teen-ager, og er pt i sin første løbetid. Hun holder sig fint ren, men virker ikke som om hun helt ved hvad det går ud på. Hun er selvfølgelig stadig en hvalp, og et lille fjollehoved. Det der med en kæreste er hun ikke nået til endnu.

De to hunhunde er blevet rigtig gode venner, og nyder at ligge tæt op ad hinanden og deler både kødben og bolde. Dina er blomstret op igen, efter at have lignet en udkørt alenemor i noget tid. Det har sikkert noget at gøre med vores fordeling af opmærksomhed, som bliver mere jævnt fordelt efterhånden som Noomi ikke kræver opsyn/aktiviteter hele tiden.

Vi har indrettet os til at have to hunde, og har taget indhegning i brug når vi ønsker fred til at spise, når barnebarnet skal lege med Barbie på gulvet (så bliver hun hegnet ind med elementer fra hvalpegården) osv. Det er meget lettere at folde lidt hvalpehegn ud end at kommandere rundt med hundene. De lægger sig begge stille ned i deres hundekurv når hegnet foldes ud tværs over stuen, og vi slipper for deres vandren rundt når vi spiser. En situation vi ikke har formået at løse på trods af træning hver gang vi skulle spise. Skønt med madro igen.

Og ja, Noomi har også prøvet Lure Coursing for første gang, og løb superhurtigt lige efter haren. Men det var jeg nu ikke i tvivl om hun ville gøre. Dina har jo oplært hende når de leger tag-fat og løber i fuld fart i zigzag efter hinanden når vi går tur hver dag.

Der er et par nye fotos i Galleri 2021

30-09-2021

For to uger siden oplevede vi alle hundeejeres skræk: en stor Cane Corso Italiano brød ud af sit hegn på en nabovej, og gik til angreb på Dina, da vi stille og roligt gik forbi. Hun fik 9 sår efter tænder på kroppen, og et dybt sår i bugen. Jeg slap snorene til mine hunde så de kunne løbe fra angriberen, og de løb med hunden efter sig mod vores hjem. Min mand fik heldigvis kaldt Noomi ind i vores have, da de løb forbi, men Dina løb videre mod en større vej med bæstet efter sig. Dina løb i cirkel på vejen, stadig forfulgt, og min mand kom til og måtte holde Dina op i strakte arme, mens bæstet stadig forsøgte at angribe hende. Dina fik lov at komme ind i en holdene bil, så hun var i sikkerhed.

Hun kom til dyrlæge med det samme. Jeg har selvfølgelig politianmeldt det hele, men det endte desværre kun med en bøde, og hunden går stadig løs i haven i den alt for spinkle indhegning. Vi går aldrig den vej mere, og jeg har fået en panikagtig skræk for store muskelhunde efter denne oplevelse. Dina er sej og er kommet sig over hændelsen, ser det ud til. Vi har allerede hilst på flere hunde vi har mødt, og hverdagen er genoptaget. Men føj for en oplevelse, og jeg priser mig heldig at have mine skønne hunde endnu.

30-09-2021

Noomi er nu fuldt udvokset i højden, og på samme højde som Dina. Hun er stadig en lydig og styrbar hvalp, men nu har vi dog haft et par uheld med en dør der er kradset i og et par sutsko uden tå, men det er jo billigt sluppet. Dog er hverdagen ændret noget i forhold til at have to store hunde i huset. Der ser anderledes ud, men hundekurve, madskåle og legetøj på gulvet. Når der kommer gæster er det et større show at få de to glade hunde i ro, osv. osv. Vi finder løsninger på det hele, men det kræver noget hele tiden, og min hverdag er bygget mere op omkring hundenes trivsel. Vi har fået brug for hvalpegården igen, men ikke for at holde Noomi inde, men for at holde hende ude! Når vores barnebarn på 4 år leger med bittesmå dukker, som Noomi også vil lege med (læs bide i), har vi sat hegn omkring barnebarnet, så hun kan sidde uforstyrret og lege på gulvet, og der er egen indgang i form af lågen. Det synes hun er meget sjovt, og Noomi finder på noget andet at lave.

Jeg har haft Noomi på udstilling i hvalpegruppen, og hun fik Særdeles Lovende, men kom ikke videre. Vi fik desværre ikke trænet så meget ringtræning som ønsket, så det gør vi bedre næste gang når jeg vil udstille hende en gang mere når hun er ældre.

23-08-2021

Så er Noomi rundet de 6 måneder, og hun er næsten fuldt udvokset i højden, slank som en mynde (hæ, hæ) og der er fuld skrue på aktivitetsniveauet. Hun kan godt ligge i arm med mor Dina og sove på sofaen, meeen det afløses mange gange om dagen af fuld spurt i stue og have, eller rastløs trippen rundt i huset. Så må både Dina og jeg afsted på gåtur med indbygget mulighed for frit løb, eller en omgang boldspil eller træning. Der går mange timer om dagen med samvær og oplevelser med Noomi, og hun er altid en fornøjelse at være sammen med. Hvis ikke jeg lige har tid til at give hende opmærksomhed bliver hun frækkere og frækkere, indtil jeg tager mig af hende. Lige nu mens jeg skriver, er hun vågnet og vil gerne lave noget sjovt, men da jeg ikke har tid, muntrer hun sig med at rive bark af noget brænde på terrassen og slæbe det ind i stuen på sit lammeskind. Ok, jeg må støvsuge igen - igen, og se at komme ud at gå :-)

Man kan nok se på fotoet at hun er næsten lige så stor som sin mor. Beklager det krøllede øre, dem er der ikke helt styr på endnu.

12-06-2021

Nu er Noomi 4 måneder gammel, og vi kan se hvordan hverdagen former sig bedre og bedre. Der tegner sig en personlighed i Noomis hvalpesind, og vi kan nu se at hun er lydig, modig, kærlig og en vild krabat når hun leger med andre hunde. Det er jo også her hun har en udfordring som singleton hvalp. Hun er ikke aggressiv, men legen bliver vildere og vildere med knurren og tænder på, så jeg må stoppe hende. Det adlyder hun som sagt fint, men det er altså mig der må sige stop. Dina har også denne tendens når hun leger vildt med andre hunde, så måske er det bare myndesindet der slår over i jagttilstand.

Jeg skal altid passe på hvem vi møder til fri leg med disse to mynder, der gerne bilder sig selv ind at en lille fluffy hund er en kanin man kan jage... Så de kommer fluks i snor hvis der er små hunde i sigte, og dem leger vi ikke med. Det er ikke fordi de angriber, men legen bliver bare vildere og vildere. Dina leger bedst med de store hunde, som hun bare løber trætte hvis de er for påtrængende. Så sætter de sig halsende ned og gøer surt af hende, mens hun elegant spurter rundt om dem og opfører sig som en vinder.

I det hele taget kommer Dina og Noomi altid fluks i snor ved den mindste ting, og er kun løse på særligt sikre steder, og jeg er altid på udkig når vi går tur, for de kan fare afsted med 60 km/t hvis de ser noget røre sig langt væk. Det er myndens natur. De jæger selvstændigt efter vildt de kan spotte langt væk. Der er heldigvis aldrig sket uheld, og vi øver indkald hver dag mange gange, så mit indkald er ret godt. Men hvis det er en rigtig hare de ser, er de så fokuserede, at indkald slet ikke høres. Det er der mange, også hundefolk, der ikke kan forstå, og man skal nok også have oplevet blikket i myndens øjne når de vil jage, før man kan se hvad der er på spil. 

Det var en lang sludder om myndesind, men Noomi udvikler sig fint for hver dag der går, og for det meste positivt. Hun er renlig, ikke mere køresyg, lærer hver dag nye ting om god opførsel og håndtering, går pænt i snor, rigtig godt indkald osv. osv. Meeen, vi er jo heller ikke kommet til teen age alderen endnu. Jeg vender frygteligt tilbage når den kan mærkes, for så er det tålmodighedens tid der skal stå sin prøve.

Her et foto af Noomi med sine ting omkring sig i haven. Hun er ting-finder, ligesom Pippi Langstrømpe, og lægger grene, fjer, sten og legetøj fint omkring sig. Ups, er det ikke min ene sko der er med i bunken?