23-08-2021

6 måneder - en milepæl

Så er Noomi rundet de 6 måneder, og hun er næsten fuldt udvokset i højden, slank som en mynde (hæ, hæ) og der er fuld skrue på aktivitetsniveauet. Hun kan godt ligge i arm med mor Dina og sove på sofaen, meeen det afløses mange gange om dagen af fuld spurt i stue og have, eller rastløs trippen rundt i huset. Så må både Dina og jeg afsted på gåtur med indbygget mulighed for frit løb, eller en omgang boldspil eller træning. Der går mange timer om dagen med samvær og oplevelser med Noomi, og hun er altid en fornøjelse at være sammen med. Hvis ikke jeg lige har tid til at give hende opmærksomhed bliver hun frækkere og frækkere, indtil jeg tager mig af hende. Lige nu mens jeg skriver, er hun vågnet og vil gerne lave noget sjovt, men da jeg ikke har tid, muntrer hun sig med at rive bark af noget brænde på terrassen og slæbe det ind i stuen på sit lammeskind. Ok, jeg må støvsuge igen - igen, og se at komme ud at gå :-)

Man kan nok se på fotoet at hun er næsten lige så stor som sin mor. Beklager det krøllede øre, dem er der ikke helt styr på endnu.