02-05-2022

Noomi til 1. løbstræning

Vores uheldige tid er forbi, og den hund der overfaldt Dina er heldigvis flyttet, så vi kan frit gå tur i området igen, og vi har ikke haft flere skader, og er friske og raske - 7.9.13.

Lure Coursing sæsonen er godt i gang, og vi har haft Noomi til løbstræning for første gang. Hun viste sig at være en supergod løber, og spurtede i fuld sprint efter haren, og på den helt korrekte måde. Jeg blev opfordret til at hun skal have licens, og det vil vi gerne prøve, så vi tager afsted igen i weekenden, hvor hun skal løbe med maske og vest, som er første prøve når man skal til konkurrence, og løbe mod en anden hund.

Fotograf Kaj Frøling var til stede ved træningen, så der er fantastiske fotos af Noomis første løb til slut i Galleriet.

Ud over løb har jeg også planer om at udstille Noomi sidst på sommeren, så vi er også i gang med ringtræning herhjemme (bare det basale som at stå stille, stå på et bord, gå pænt, og få undersøgt tænder), og om en uges tid tager vi til ringtræning hos DKK.

Noomi er nu 14 måneder gammel, og jagtinstinktet er slået til i fuld flor. Det er nu mere interessant at vejre efter vildt end at komme når jeg kalder - øv, øv. Og der er bare vildt allevegne, også på villavejene om aftenen, så det er med at holde fast i linen når vi går tur, og godbidderne ved indkald skal være det ypperste og være en fest. De får kun lov at løbe frit i indhegninger, og de er heldigvis begge bange for hegn, af en eller anden grund, så det redder den livlige forårs-situation.