08-09-2022

Yeah, bedømt med Excellent på udstilling

Noomi er nu 1,5 år gammel og jeg var på udstillling med hende til Store Hestedag i Roskilde, og fik bedømmelsen "Excellent", så nu er hun vurderet god nok til at få hvalpe til næste sommer, synes jeg. Vi har også arbejdet en del med ringtræning, og det er ved at kunne mærkes at hun kan mere af dette, og ikke mindst mig selv også. Der er dog lang vej endnu før vi er helt cool med udstilling, det er lige så meget en elitesport som det ser ud til... Nu må vi se om der kommer mere at det en anden gang, men for nu er målet opnået, juhu.

Også Lure Coursing kan vi sætte flueben ved. Hun opnåede licens ved sidste træningsløb, hvor hendes sidste løb, der skulle vurderes med maske og vest på, blev sammen med en anden hund af ægte væddeløbslinje. De løb begge et smukt lynhurtigt parallelt løb, så Noomi er ikke bare en lille skønhed men også hurtig som lynet. Hvad mere kan man ønske sig ❤

For ikke at glemme Dina i alt dette, sørger jeg selvfølgelig for at dele sol og vind lige med opmærksomhed m.m. Dina og jeg var derfor til ringtræning i går, for at få en aften ude alene :-) Hun har ikke lavet ringtræning siden unghund, men var meget mere rolig og opmærksom end Noomi, og vi nød aftenen på trods af lidt regn, og at der kun var kæmpe Mastiffer til stede. Dina kan udmærket godt huske hvordan den hund så ud der overfaldt hende sidste sommer, så jeg forsøgte at holde afstand.

Som fotoet viser er det tid til at slappe lidt af med en helt almindelig gåtur efter alle disse strabadser.